Bliv klogere på dit glattejern med gode facts

 

Glat og krøl med dit glattejern


Glattejern er fantastiske til det perfekte glatte look. Efter du har føntørret eller lufttørret dit hår, anvender du en glattejern med keramiske plader på dit tørrede hår. Kunsten er at børste hårsektionen med den ene hånd, mens du anvender glattejernet med den anden hånd, og dermed lader glattejernet følge børsten ned til hårspidserne. Det er meget vigtigt, at glattejernet altid holdes i bevægelse langs håret, idet der ellers er stor risiko for at overvarme eller ødelægge dit hår.

 

Vi anbefaler, at du altid bruger en varmebeskyttende spray, som sprayes i håret inden glatning. Denne varmebeskyttende spray er også med til at give dit hår et mere sundt og glansfuldt look. Hvis du ofte bruger et glattejern, kan dit hår blive meget tørt og skadet, medmindre du sørger for at anvende en god varmebeskyttende spray. Hos Gstyle.dk kan vi bl.a. anbefale "Damage.Manager" fra Kevin Murphy eller "Sleek Mystique - Haute Iron Spray" fra Tigi Catwalk. Køb din varmebeskyttende spray billigt online hos Gstyle.dk og spar mange penge.

 

Krøller med dit glattejern

Du kan lave krøller med dit glattejern på flere måder. En metode er således:

  • Du tager en tot hår og snor det om to fingre
  • Du tager fat med den anden hånd og trækker de to fingre ud
  • Nu holder du det snoede hår mellem to fingre (den hånd som du ikke snoede op med)
  • Du tager dit glattejern og putter den sammenkrøllede tot ind, og presser sammen i ca. 3-5 sek.
  • Fjern glattejernet, og wupti så har du en krølle

 

Værd at vide om dit glattejern

De fleste glattejern i dag er keramiske eller titaniumsbelagte, hvilket beskytter og forsegler hårets fugt og naturlige olie ved hjælp af den høje temperatur. Dit hår vil efterfølgende efterlades blankt og blødt. Titanium eller keramiske belagte overflader bliver benyttet på grund af deres effektive måde at sprede varme til hele glattejernets plade, og dermed sikrer en jævn varmefordeling.

 

Den keramiske eller titaniumsbelagte overflade på pladerne kan være dyppet, malet og bagt. Når pladerne bages, krystalliserer overfladen og dermed skabes en plade, som er slidstærk, utrolig glat samt en effektiv varmeleder.

 

Husk altid at holde dit glattejern helt rent. Dels fordi dit glattejern vil holde længere, og dels fordi det vil kunne give dig et flottere hår, da det varmer jævnt over hele varmelegemet. Hvis du har brugt dit glattejern efter der er tilført enten et stylingprodukt eller et varmebeskyttende hårprodukt, er det altid en god idé at rense det efter brug for at undgå produktrester på pladerne.

 

Husk ingenting holder for evigt - heller ikke dit glattejern. Ved dagligt brug vil dit glattejern kunne holde ca. 1½ til 2 år. Du kan købe gode billige glattejern hos Gstyle.dk og spare mange penge. 

 

Klik her for at komme tilbage til "Gode råd og facts om styling, mærker og produkter"